Vi ved fra undersøgelser, at børns indlæring i skolen og udvikling af sociale færdigheder påvirkes negativt, hvis barnet befinder sig i svære livssituationer, ofte er ked af det, bekymre sig for meget eller føler sig isoleret.
Vi ved også at det fremmer børns psykiske og fysiske sundhed, at være sammen med andre der er i en lignende situation og snakke med ligesindede om de vanskeligheder man har. -Og det er dét trivselsgrupper kan tilbyde.
I trivselsgrupperne får børnene mulighed for at sætte ord på deres situation, dele erfaringer, hjælpe hinanden med at afklare dilemmaer og opleve, at de ikke er alene i verden med de problemer, de har. De kan få hjælp til at sondre imellem, hvad der er vilkår de må acceptere og hvad de selv kan ændre.
Trivselsgrupperne har fokus på "hvordan man tackler hverdagen" og på at "opleve glæde og støtte fra et fællesskab med ligesindede".
Grupperne sammensættes efter alder og tema. Eksempelvis:
Sådan fungerer det:
Trivselsgrupper er børnenes eget fortrolige rum. Her kan de trygt fortælle det som de føler sig alene med og ikke kan fortælle forældre og venner.
Børn er ofte meget loyale og vil ikke gøre deres forældre kede af det, ved at snakke om det der tynger dem. Da børnene er sammen med ligestillede, behøver de ikke i samme grad forklare sig, men vil forstå hinanden uden mange ord. En forståelse der skaber fællesskabsfølelse og samhørighed.
De voksne gruppeledere strukturerer samtalerne, der tager udgangspunkt i de enkelte deltageres oplevelser og erfaringer. I trivselsgrupperne for skoleelever er der stort fokus på aktiviteter, for at fremme samtale og fællesskab, og gruppelederne bruger redskaber som tegninger, drømme, film og bøger m.v., ligesom der også er plads til leg og bevægelse.
Yderligere oplysninger og tilmelding hos selvhjælpskoordinator:
Anna Bille på tlf 2986 8730 eller e-mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
I trivselsgruppen møder man andre børn, på ens egen alder, der er i samme situation som en selv. Derfor er der mange børn der synes det er nemmere at dele tanker og oplevelser i trivselsgruppen end med andre man kander.
Vi snakker og leger i gruppen. Vi kan både græde og grine. Vi kan både spille bold og sidde stille og tegne. Vi kan stille hinanden spørgsmål og hjælpe hinanden med at løse problemer.
Det vigtigste i trivselsgrupperne er at det er børnenes frirum og at det skal være rart for ALLE at være med. Derfor er børnene med til at aftale hvilke regler de gerne vil have i gruppen. Det kan foreksempel være at:
I alle grupperne har vi tavshedspligt. Det betyder at man ikke må fortæller andre om hvad der bliver snakket om i gruppen. De voksne må heller ikke fortælle noget videre til forældre eller andre som børnene har fortalt.
Her kan du se en video om hvad trivselsgrupper er, om hvilke menneskelige og faglige begrundelser der ligger til grund for trivslesgrupperne og om hvad børnene selv fortæller om at gå i trivselsgruppe.
OBS: videoen er lavet af Silkeborg Selvhjælp og præsenterer deres trivselsgruppe-tilbud. Formen og indholdet af trivselsgrupperne i Silkeborg er den samme som tivselsgrupperne i Ringkøbing-Skjern, bortset fra, at i Ringkøbing-Skjern er begge gruppeledere frivillige i Selvhjælp. Det er vi meget stolte over!
Ranunkelvej 1-3, 6900 Skjern
Tlf. 82306770 | Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Forfra Webdesign
En del af Moesborg NET-UP