FrivilligVest til Open by Night

Ringkøbing-Skjern Dato: 28. august 2017

Fredag den 1. september er FrivilligVest til Open by night i Skjern og til Frivillig i Videbæk


Mød os i Skjern og Videbæk

Fredag den 1. september kan du møde FrivilligVest flere steder. I Videbæk er der Open By Night - og her har vi inviteret en række foreninger til at vise sig frem sammen med os i en lokal udgave af Frivilligdag. Overskriften generelt for Open by Night i Videbæk er "Rigtige Mænd" - og det bliver spændende, om der kommer nogen af dem til Frivilligdagen der! Hvis ikke, kan man under alle omstændigheder møde foreningslivet!

Også i Skjern er der inviteret til Open by Night - her sender vi også en delegation af sted, så I kan komme og hilse på os. I og med det er Hanne og Anne-Mette, der deltager i Skjern, er det vist fint, at overskriften ikke er den samme som i Videbæk.

Hanne og Anne-Mette har til gengæld kaffe på kanden, masser af godt humør og infomationer om vores arbejde, og såmænd også en lille konkurrence.

Vi ses derude.