Om os
Frivilligcentret er til for de lokale foreninger og frivillige. Her på siderne kan du læse mere om vores arbejde og vores opbygning.
I menuen kan man klikke sig ind på hvad der har direkte betydning i det daglige, men som ikke kun vedrører bestyrelsen. Dvs.: hvilke mennesker, der er ansat eller arbejder frivilligt i foreningen. Desuden foreningens vedtægter og lovgivning på området.
Frivilligcentret meget kort:
Fælles vision og mission for Frivilligcentre og Selvhjælp
Frivilligcenter og Selvhjælps vision er socialt bæredygtige lokalsamfund, hvor alle gives mulighed for at udfolde sig. Det giver mening og glæde for den enkelte at tage et personligt, socialt og medmenneskeligt ansvar.
Frivilligcentrenes mission er at fremme lokal frivillighed - og bidrage til social forandring og sammenhængskraft ved at samle foreninger, borgere, kommune og virksomheder om aktuelle sociale udfordringer.
Vi ved, at frivillighed skaber velfærd og mening for den enkelte og for samfundet. Og vi er agtpågivende og debatterende overfor, hvordan krav og forventninger til frivilligheden udvikler sig.
Vedtaget på FriSes generalforsamling 21. marts 2009
