Brænd igennem sammen med andre - uden at brænde ud

31-05 torsdag kl. 19:00

Mød forfatter og foredragsholder Tommy Krabbe

Til en uhøjtidelig aften med Ildsjæleforedrag og efterfølgende hyggelig dialog

Vores lokalområde nyder godt af, at hundredvis af ildsjæle dag efter dag og år efter år giver af deres overskud. Men de fleste kender sikkert også til det faktum, at hvis man brænder for noget, risikerer man også at brænde ud.

Tommy Krabbe lever af at hjælpe mennesker med at tænde og holde gange i den indre ildsjæl. Han har blandt andet skrevet ”Ildsjælenes bog” og holdt mere end 800 foredrag om emnet, bl.a. for Mærsk, Novo Nordisk, samtlige danske kommuner og en lang række frivillige foreninger.

Tommy vil stille skarpt på bl.a. motivation,  og samarbejde og i aftenen er indbygget en hyggelig dialog om bl.a. disse emner

Tommy er allergisk overfor Powerpoint og holder sig til power, pointer og jydehumor i stedet.

Kom og få brugt lattermusklerne og stimuleret hjernecellerne i selskab med andre lokale ildsjæle, når Tommy sætter fokus på dig og giver dig konkrete tips og tricks til at kunne blive ved med at gøre en forskel og samtidig passe på dig selv og andre omkring dig.

Citat fra tidligere deltagere:
”Tommy var genial, spændende, underholdende og informativ. Han var spontan og med en god blanding af teori, praksis og humor”.

Arrangementet foregår i Videbæk Idræts- og Fritidscenter, Vestervang 28, Videbæk (lokale 3) klokken 19-21.

Vi serverer kaffe og kage i løbet af aftenen. Prisen for hele arrangementet er 100 kr.

Tilmelding
Du tilmelder dig ved at sende en mail til hanne@frivilligvest.dk
Tilmeldingen er bindende. Du betaler kontant i døren.

Tag endelig nogle af de andre gode ildsjæle med til en hyggelig aften.

Tilmelding