Lær at bruge Facebook effektivt - modul 2

05-02 tirsdag kl. 17:00
Modul 2: “Din forening på Facebook” – Få oprettet en side til din forening

Savner din forening nye medlemmer og flere deltagere til Jeres arrangementer?

Over 70% af danskerne er på Facebook og vi tjekker dagligt ind på dette største af alle sociale medier for at kommunikere med venner og familie. Fremfor at håbe på at din forenings annonce bliver set i lokalavisen eller på opslagstavlen i Brugsen har I med Facebook muligheden for at nå ud til de rette mennesker med det rette budskab på det rette tidspunkt.

Med denne kursus-række, bliver du taget i hånden hele vejen. På modul 1 opretter vi en personlig Facebook profil til dig (det skal du nemlig have for at kunne arbejde med Facebook markedsføring). På modul 2 opretter vi en side til din forening og på modul 3 er du klar til at opsætte en Facebook annonce for at reklamere for din forening og dens events.

Kursusrækken er specielt designet til foreninger for at sikre, at du/I går derfra med en opsat Facebook-profil, forenings-side og til sidst kampagne. Derfor vil der være et begrænset antal pladser for at skabe plads til spørgsmål og I vil blive bedt om at medbringe en computer.

Underviser er Kirsten Høy Andersen, uddannet cand.ling.merc. og arbejder til dagligt som selvstændig kommunikationsrådgiver.

Modul 2: “Din forening på Facebook” – Få oprettet en side til din forening
Dato: 5/2 2019 kl. 17.00-20.00
Sted: Spjald FritidsCenter, Halvejen 5, Spjald
Pris: 400,-(incl. forplejning).

Du kan tilmelde dig kurserne enkeltvis, eller købe hele pakken for 1.000,- (først til mølle). Information om modul 1 og 3 kan du også finde under aktiviteter på www.frivilligvest.dk

Tilmelding til: hanne@frivilligvest.dk – 6133 9438 (tilmelding senest 21.januar)

Tilmelding