En enestående og spændende mulighed til dig!

03-12 mandag kl. 18:00

Mandag den 3. og tirsdag den 4. december 2018 er FrivilligVest i samarbejde med Aarhus Kommune og European Volunteer Centre vært ved en international konference om frivillighed. Konferencen finder sted både i Ringkøbing og Aarhus.

I den forbindelse søger vi frivillige værter for de udenlandske gæster fra hele EU, som ønsker at overnatte privat under opholdet. En del af konferencen løber af stablen i Ringkøbing og opgaven som vært indebærer:

• Være med til at modtage gæsten/gæsterne på Hotel Ringkøbing d. 3. december kl. 18.
• Deltager i aftenens middag og program, sammen med din internationale gæst.
• Transporterer gæsten med hjem til dig efter programslut.
• Næste morgen transporter gæsten til Hotel Ringkøbing.
• Deltage i morgenmad og formiddagens program.
• Deltage i fælles frokost med afslutning og farvel til din gæst kl. 13.

Du deltager som frivillig vært naturligvis gratis i alle måltider og aftenens program d. 3 december.

Du skal som vært derfor ikke sørge for forplejning, men blot sørge for en overnatning. Du får til gengæld en unik mulighed for at netværke og udveksle viden og erfaring om frivilligt arbejde med andre EU borgere.

Samtale og konference sproget vil være engelsk. Almindelig ”turist engelsk” er fint dækkende, så du behøver ikke være særlig god til engelsk, de fleste gæster har også engelsk som andetsprog.

Læs mere om konferencen her.

Vil du som frivillig gerne benytte dig af denne enestående mulighed for at netværke med andre, der interesserer sig for frivillighed og blive inspireret, så skriv til elsebeth@frivilligvest.dk.

Tilmelding